Vi tror på kvalitet fra spire til tallerken

Derfor går vi op i både oprindelse og tilberedning af bagt kartoffel, fries og flødekartofler.

Variation i vores udvalg af kartofler

Fra den første spire til du får kartoflen på din tallerken, har vi tænkt over kvaliteten. Vores pommes frites er skåret af sorten Innovator fra Holland, der giver lange fries med sprød smag og som rå har en fedtprocent på kun 3,5.

Vores flødekartofler er tilberedt efter egen opskrift, hvor grøntsager og fløde giver ekstra god smag og efter syv minutter under grillen en gratineret overflade.

Fries

Med 80 kilometer i timen skubber vandstråler de hollandske kartofler igennem et sæt knive, så de bliver skåret skarpt til flotte fries. Vi får vores fries fra vores leverandør Aviko, der er har høje standarder for kvaliteten af både smag og udseende.

Hos os bliver alle pommes frites stegt sprøde i europæisk rapsolie, og bliver altid kasseret inden for 10 minutter, hvis de ikke er brugt. Men det er de nu som regel, for vores fries er perfekte til både bøf og burger.

Flødekartofler

Til vores flødekartofler bruger vi sorten Hansa kartoffel, der er en ældre klassisk og kogefast kartoffelart med gylden farve og god smag. Kartoffelskiverne bliver kogt i flødesauce med en afstemt blanding af gulerødder, porrer, selleri og pastinak. Vores hjemmelavede opskrift og tilberedning sikrer, alt alle de gode råvarer får smag fra hinanden.

Til sidst tilsætter vi en anelse ost, så flødekartoflerne får en delikat gylden farve, når de er bagt. De sidste syv minutter ved høj varme får de cremede kartofler til at virke som en gratin med grillet overflade når du får den serveret.

Sweet Potato Fries

Over hele verden ses en genopstået fascinationen af sødekartoflen – og dette ikke uden grund. Sødekartoflen gør sig ikke kun godt i retter, men også som et sundere alternativ til den almindelige pomfrit, eller som en farverig side dish.

Hos Jensens kommer vores Sweet Potato Fries fra North Carolina. Hos os kan du i stedet for vores almindelige fries, vælge at bestille Sweet Potato Fries. Sødmen i kartoflen gør, at den går utrolig godt sammen med eksempelvis en saftig bøf eller en lækker burger. Velbekomme.