Jensens Bøfhus har glade gæster

Pressemeddelelse

FEBRUAR 2016

Jensens Bøfhus går i front for øget åbenhed og har indført en gæstetilfredsheds-undersøgelse, der ligger offentligt tilgængeligt og løbende bliver opdateret. Nu kan alle følge med i, hvad gæsterne reelt mener. Indtil videre har 30.000 glade gæster markeret deres tilfredshed. Restaurantkæden har også indført tilfredshedsgaranti.

”Vi lever for og af tilfredse gæster. Som en naturlig del af vores strategi har vi derfor indført en gæstetilfredshedsundersøgelse. Den viser tydeligt, hvad vores gæster synes om vores restauranter, mad, service og alt dét, der udgør et besøg på Jensens Bøfhus,” forklarer kommunikationsdirektør Morten Bo Madsen.
Ud over at synliggøre gæstetilfredshedsundersøgelsen har Jensens Bøfhus indført tilfredshedsgaranti, for at sikre sig at alle gæster får en god oplevelse.

Tilfredshed med fornyelsen

I gæstetilfredshedsundersøgelsen bliver gæsterne stillet ét enkelt spørgsmål og svarer på en skala fra 1-7, hvor 7 er bedst: ”Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale Jensens Bøfhus til en ven, familie eller kollega?” Gæsterne har efterfølgende mulighed for at skrive både ris og ros.
Hver enkelt restaurant læser og forholder sig til resultaterne og undersøgelsens enkelthed gør den nem at aflæse og reagere ud fra.
”Gæstetilfredshedsundersøgelsen er modsat andre online-undersøgelser baseret på gæster, der reelt har besøgt os. Langt de fleste af vores restauranter får 6 eller 7 i score. Det viser, at vores gæster er tilfredse og tager godt imod vores fornyelsesproces med fokus på høj kvalitet og gode oplevelser,” uddyber Morten Bo Madsen.
Internt blev gæstetilfredshedsundersøgelsen lanceret allerede i 2014 og er gennemtestet med over 30.000 deltagere.

Åbenhed og evaluering
Jensens Bøfhus ønsker at signalere stor åbenhed over for både gæster og medarbejdere.
Resultaterne fra tilfredshedsundersøgelsen ligger derfor offentligt tilgængeligt på jensens.com, hvor gennemsigtighed er en del af den overordnede strategi.
”Det ligger dybt i vores måde at arbejde på, at vi hver især – hver eneste dag – prøver at blive endnu bedre. Gæstetilfredshedsundersøgelsen er et vigtigt og brugbart redskab i det arbejde. Undersøgelsen motiverer også restauranterne til at gøre det endnu bedre og nå tættere på topkarakteren 7,” siger Morten Bo Madsen.
Giver en gæst kun 1, 2 eller 3 i score ringer restaurantchefen fra den pågældende restaurant for at sikre, at gæsten føler sig hørt samt for internt at kunne forbedre procedurer. Utilfredse gæster kan også udnytte Jensens tilfredshedsgaranti og få et gratis gavekort, hvis oplevelsen af en bøf ikke har været optimal.
Alle deltagere i gæstetilfredshedsundersøgelsen får svar og er samtidig er med i en månedlig lodtrækning om et gavekort til Jensens Bøfhus på 200 kroner.

Fakta:

Om gæstetilfredshedsundersøgelsen:
• Gæstetilfredshedsundersøgelsen blev indført i 2014.
• Over 30.000 gæster har allerede svaret.
• Langt de fleste giver os over 6 eller 7 på en skala fra 1-7 (hvor 7 er bedst).
• Gæstetilfredshedsundersøgelsen løber på ubestemt tid.
• Resultater bliver fra 27. januar 2016 løbende offentliggjort på jensens.com.
• Restauranterne følger personligt op, hvis der kommer en score på 3 eller derunder.

Om Jensens Bøfhus:
• Jensens Bøfhus blev stiftet i 1990 af Palle Skov Jensen.
• I dag består koncernen blandt andet af i alt 46 restauranter i Danmark, Sverige og Norge og Jensens Køkken, der laver bl.a. saucer, spareribs og færdigretter til detailhandlen.
• Jensens har ifølge en Gallup-undersøgelse en kendskabsgrad på 96 %.
• Jensens beskæftiger mere end 1500 medarbejdere.
• Mere end 5,5 millioner gæster besøger hvert år Jensens Bøfhus.
• Jensens’s har i 2015 indført Tilfredshedsgaranti, som betyder, at er en gæst ikke 100 % tilfreds med sin bøf, får vedkommende en ny med det samme eller kan få et gavekort via www.jensens.com/da/om-jensens-bofhus/service/tilfredshedsgaranti/ på en bøf magen til.

Se Gæstetilfredshedsundersøgelsen:
www.jensens.com/da/om-jensens-bofhus/service/anmeld-os/

Billeder i høj opløsning kan downloades på
http://download.rostrapr.com/?path=download/JensensBoefhus/